Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PFAs Michael Willumsen fylder 60

Lagt online 10.05.10

Direktør Michael Willumsen, PFA Pension, fylder 60 år. Ejendomme er den store erhvervsmæssige passion hos Michael Willumsen, der har været ansat hos PFA Pension siden 1987. Han blev direktør for PFA’s ejendomme i slutningen af 1998, men har arbejdet med ejendomsinvesteringer siden 1980erne.

Michael Willumsen er uddannet cand. merc., og er på grund af interessen for ejendomme desuden uddannet ejendomsmægler og valuar. Efter ansættelser i Danske Bank og Kgl. Brand kom han i 1987 til PFA Pension, som investeringsansvarlig bortset fra investeringer i danske ejendomme. 

Som én af de allerførste i Danmark begyndte han i starten af 90erne opbygningen af en udenlandsk ejendomsportefølje for PFA.

- Der var ikke rigtigt andre danske investorer i udenlandske ejendomme dengang. Men ud fra et risikospredningssynspunkt mente jeg, at der var perspektiver i det for danske pensionsselskaber, siger Michael Willumsen.

Efter han blev direktør for PFA Ejendomme har han markeret sig som en af de centrale personer i den danske ejendomsbranche. Han er således mangeårigt bestyrelsesmedlem i Ejendomsforeningen Danmark og var en af pionererne i etablering af IPD Dansk Ejendomsindeks. Han sidder desuden i bestyrelsen i Norden K/S og Refshaleøens Ejendomsselskab, samt i investeringskomitéer i en række udenlandske fonde.

Allerede i 2001 havde PFA flere midler i erhvervsejendomme end i boliger. I dag har PFA Ejendomme 47 moderne kontorejendomme. I 2007 købte PFA 224 TDC-ejendomme for 4,4 mia. kr. sammen med ATP Ejendomme. Senest har PFA investeret i nyt domicil på 35.000 kvm. til NNIT for 660 mio. kr.

Michael Willumsen er ansvarlig for en samlet ejendomsportefølje på 14 mia. kr. 

Michael Willumsen bor i Gl. Holte med sin hustru Susanne. De bruger fritiden blandt andet på golfbanen i Søllerød, på skiløb og sejlads.

Læs mere på www.pfa.dk

Billede: Michael Willumsen.

 

Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!