Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konsulentfirma hjælper nødlidende projekter

Lagt online 16.02.10

De tre kolleger civilingeniør, HD(R) Svend Aage Nielsen, arkitekt Steen Fischer og statsaut. ejendomsmægler, valuar og HD(A) Carsten Tidgen Houtved er gået sammen om at starte den selvstændige rådgivningsvirksomhed, Procasa.

Procasa beskæftiger sig med ejendomsudvikling, porteføljeoptimering og byggeri.

De 3 partnere, der alle kommer fra ledelsesstillinger i Kuben og tidligere har været i blandt andet NCC og MT Højgaard, har tilsammen solid erfaring fra entreprenørvirksomheder, byggematerialeindustrien, ejendomsforvaltning, porteføljeoptimering, by- og ejendomsudvikling.

- Procasa fokuserer især på rådgivning af kriseejendomme, hvor for eksempel én eller flere partnere af økonomiske årsager ikke er i stand til at gennemføre projektet. Et område, hvor der er brug for at erfarne folk kan sætte sig for bordenden og formidle et samarbejde mellem parterne, der sikrer, at værdierne bevares bedst muligt, siger civilingeniør Svend Aage Nielsen.
For eksempel har Procasa fået til opgave at yde assistance ved 3 konkursramte projekter, hvor virksomheden skal færdiggøre projektudviklingen, gennemføre boligprojekt samt sikre, at udlejning og salg gennemføres.

- Desuden er der mange ejendomme i markedet, hvor hovedproblemet for eksempel er at finde den rigtige anvendelse og dermed optimere værdien. Det kræver en kreativ tilgang til de muligheder, ejendommen byder, og her er vi tilsammen et stærkt hold.

Samtidig assisterer Svend Aage Nielsen og Steen Fischer bl.a Kuben Byg P/S med projektudvikling af Flyvestation Værløse, Laanshøj samt afslutning af diverse Kuben byggerier. 

Carsten Tidgen Houtved arbejder som rådgiver for Realea i forbindelse med afvikling af Kubens tidligere ejendomsportefølje.

Læs mere på www.procasa.dk

Billede: Steen Fischer, Svend Aage Nielsen, og Carsten Tidgen Houtved.

 

Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!