Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Iben Mai Winsløw i bestyrelsen for Nordic Solar Energy

Lagt online 04.03.10

Advokat og partner Iben Mai Winsløw, FrølundWinsløw, er pr årsskiftet indtrådt i bestyrelsen for Nordic Solar Energy. Iben Mai Winsløw har speciale i forhold vedrørende ejendomsbranchen og har nu også specialiseret sig i rådgivning til solenergi branchen. Hun rådgiver blandt andet indenfor produktion, levering og investering. Iben Winsløw har også tidligere været medlem af Byggesocietets Solenergiudvalg. Blandt Iben Winsløws klienter er Gaia Solar.

Nordic Solar Energy er i gang med at opbygge en portefølje af solenergianlæg inden for EU. Investering i produktion af elektricitet fra solceller er attraktivt fordi der i flere lande er statsfastsatte afregningspriser, som typisk gælder 20-25 år ud i fremtiden. Der er i de europæiske lande en udstrakt interesse for opbygning af volumen på solenergi, som supplement til de øvrige alternative energikilder – vind, vand, etc. Det forventes, at solenergisektoren derfor vil opleve en kraftig vækst i de kommende år.

Fokus er investeringer i jord-etablerede anlæg, med størrelser fra 1 MWp til 5 MWp. Ligeledes er fokus at NSE allerede med de første investeringer når en geografisk spredning på etablerede markeder i EU.

Investorerne i NSE får ejerskab i en diversificeret portefølje af solenergianlæg, hvor risikoen reduceres ved at sprede investeringerne på flere solanlæg, i flere lande, med flere producenter af solceller mv. Målet er at skabe et selskab, der med en tøjlet risiko giver investorerne et godt og stabilt afkast. Forventningen er, at efter de første år, hvor selskabet etableres, vil investeringen ligne en højrente obligation, i kraft af det statsgaranterede cashflow.

Nordic Solar Energy er et dansk selskab, og investeringerne i solenergianlæg vil ske gennem køb af selskaber i det land, hvor anlægget er etableret, som dermed bliver datterselskaber af NSE. Aktionærer i NSE kommer ikke til at hæfte for gæld i datterselskaber.

Nordic Solar Energy planlægger at gennemføre den første af en række kapitaludviddelser i løbet af 2010. Med kapitaludvidelserne muliggøres investering i de udviklingsprojekter, der er i pipelinen.

Billede: Iben Mai Winsløw er nyt bestyrelsesmedlem i NSE, der er registreret som et selvstændigt aktieselskab, med egen målsætning og strategi og selskabet oplyser, at bestyrelsen er sammensat med øje for aktionærenes interesser ligesom viden og kompetence inden for vedvarende energi og teknologi vægtes højt.  

 

Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!