Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Victoria fik underskud på 26 millioner kr. i 2009

Lagt online 08.03.10

Resultatet i ejendomsselskabet Victoria Properties blev et underskud før skat på 26,1 millioner kr. 

Resultatet er påvirket af engangsudgifter til tilpasning af organisationen og projektomkostninger i forbindelse med vurdering af muligheder for en markedskonsolidering.

Der er nedskrevet 47,4 millioner kr. på investeringsejendommene i 2009.- Trods finanskrisens omfang og et år med mange udfordringer, kan Victoria Properties med tilfredshed notere sig, at selskabet fortsat fremstår blandt markedsdeltagerne som en solid og respekteret aktør på det tyske marked med en attraktiv og stabil ejendomsportefølje. Selskabet forventes at komme styrket gennem krisen og er i en god position til at drage fordel af de langsomt forbedrede markedsvilkår.Victoria Properties er godt rustet til at være en central deltager i en forestående markedskonsolidering,

For 2010 forventer Victoria Properties en nettoomsætning fra udlejning af koncernens ejendomme i størrelsesordenen 98,5 millioner kr., hvilket er på niveau med 2009, samt et nul-resultat før skat og værdireguleringer af investeringsejendomme og finansielle instrumenter samt emissionsudgifter.

Koncernens budgetterede administrationsomkostninger ligger ca. 32 procent under niveauet for 2009 og ca. 40 procent under niveauet for 2008. Administrationsomkostningerne forventes bibeholdt på et lavt niveau.

Tomgangsprocenten steg fra 3 procent i 2008 til 5,6 procent i 2009, men der er indgået nye lejeaftaler, så den forventes at falde igen i 2010.

Samtidig er der efter årets udløb indgået en ny lejekontrakt, hvorved tomgangsprocenten vil falde i 1. kvartal 2010. Den gennemsnitlige tomgang for koncernens ejendomme udgjorde 5,6 procent ved udgangen af året. Ved udgangen af 2009 udgjorde selskabets soliditet 19,9 procent mod 20,5 procent ved udgangen af 2008.

Victoria har 43 ejendomme til en samlet værdi på 1,8 milliarder kr. og fik et gennemsnitligt afkast på koncernens ejendomsportefølje på 5,2 procent mod 5 procent året før. Pr. 31. december 2009 var koncernen via lejekontrakternes opsigelsesvarsler garanteret lejeindtægter på minimum 233,5 millioner kr. over de kommende fem år, hvilket svarer til cirka 45 procent af den samlede lejeindtægt.

Læs mere på www.victoriaproperties.dk

Billede: Arkivfoto fra Victoria-ejendom i Paderborner Strasse i Berlin.


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!