Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stikkontakt-monopolet er brudt

Lagt online 08.03.10

En ny dom bryder med el-giganten Lauritz Knudsens reelle monopol på at sælge stikkontakter i Danmark.

Priserne på el-kontakter i Danmark er to til tre gange højere end i nabolande som Tyskland, Sverige og Norge.

- Vores mission er at bryde monopolet på el-kontakter på det danske marked, og tilbyde forbrugerne et alternativ til helt andre, attraktive priser end de har måttet betale hidtil, forklarer direktør Klavs Larsen fra firmaet L-Team.

Derfor brugte  den fynske virksomhed tilbage i 2001-2003 store ressourcer på design, udvikling og produktion af et alternativ til de dyrere produkter fra LK.  Under navnet  ”L-Control Shape” kom de nye kontakter i handelen i 2004, hvor de blev taget godt imod af forbrugerne. På blot fire måneder købte danskerne for et anseeligt millionbeløb  i over 100 varehuse og byggemarkeder landet over.

Men Lauritz Knudsen lagde sag an om påstået kopiering af deres kontakter, og dermed har det lille, fynske firma været nødt til at indstille salget af de populære kontakter i de fem år, sagen har varet. Nu har Sø- og Handelsretten givet fynske L-Team ret i, at deres produkt ikke ligner konkurrentens, og dermed er salget åbnet igen.

- Den gode nyhed er, at der nu kommer den sunde konkurrence, der har manglet. Producenter fra både Danmark og udlandet, henvender sig til os og vil gerne  trække på vores viden og erfaring, så vi kan samarbejde om så hurtigt som muligt at få bragt nye produkter til rimelige priser ud til de danske forbrugere, siger direktør i L-Team Klavs Larsen.

Lauritz Knudsen skal betale 350.000 kroner i sagsomkostninger til L-Team, som desuden nu er ved at forberede en erstatningssag mod LK for tabt indtjening i de fem år, sagen har varet.

Billede: Zensehome-stikkontakt.


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!