Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rambøll fik resultat i 1. halvår på 145 millioner kr.

Lagt online 25.08.10

Rådgiverkoncernen Rambøll leverede i første halvår 2010 et solidt resultat med et overskud før skat på 145 mio. kroner. Resultatet blev genereret med baggrund i øget omsætning og driftsmarginal. Ordrebogen er på 2,7 mia. kroner, og den pæne ordrebog hænger blandt andet sammen med, at virksomheden har vundet en række nye markante projekter.

Årets første halvår (H1) har været tilfredsstillende for Nordeuropas ledende tekniske rådgivervirksomhed. Rambølls omsætning voksede i årets to første kvartaler med 7 procent til 3.030 mio. kroner (2.830 mio. kr. i H1 2009). 2 procent af væksten kom fra syv mindre opkøb af virksomheder i Danmark, Norge og Finland.

Driftsresultatet før goodwillafskrivninger udgjorde 200 mio. kr., og driftsmarginalen steg til 6,6 procent fra 6,3 procent i H1 2009. Resultatet før skat var 145 mio. kr.. Rambøll har desuden formået at fastholde en god ordrebog i et fortsat konkurrencepræget marked. Ved udgangen af juni udgjorde ordrebogen 2,7 mia. kroner, hvilket er en stigning på mere end 10 procent i forhold til udgangen af 2009.

De nordiske lande præsterede pæn vækst med Norge i front med en omsætningsvækst på 11 procent i lokal valuta. Modsat oplevede Rambøll tocifret negativ vækst inden for byggeri i Storbritannien og Mellemøsten. Virksomheden leverede solide vækstrater inden for infrastruktur, it, energi og olie/gas.

I andet halvår vil virksomheden fortsat have fokus på at udbygge sin ledende position med særlig vægt på infrastruktur, olie/gas og industri, energi og klima samt telekommunikation, mens Rambøll geografisk vil fokusere på yderligere konsolidering af hjemmemarkederne i Norden, Storbritannien, Indien og Mellemøsten samt undersøge mulighederne i nye attraktive markeder.

Ramboll har næsten 9.000 medarbejdere i 20 lande.

- Vi har på det seneste vundet en række unikke og særdeles markante projekter inden for blandt andet lufthavnsinfrastruktur, jernbaner, telekommunikation, vindenergi samt uddannelses- og hospitalsbyggeri. Projekterne er bevis på, at vi de seneste år har placeret virksomheden som en markant international rådgivningsvirksomhed, der kan måle sig i global målestok, siger Flemming Bligaard Pedersen, koncernchef i Rambøll.

Blandt de vundne projekter er Niels Bohr Science Park i København, som er et nyt unikt byggeri inden for naturvidenskabelig forskning og undervisning. I Skt. Petersborg moderniserer og udbygger virksomheden Pulkovo Lufthavn, som bliver et trafikalt knudepunkt i den russiske Østersøregion. Rambøll har desuden indgået en femårig rammeaftale med kinesiske Huawei om telemaster til Vest-, Syd- og Østafrika. 

1.600 af Rambølls 9.000 medarbejdere er i denne måned flyttet sammen i et nyt hovedsæde i Ørestad. Samlingen af medarbejderne i nye innovative rammer skal sikre den fleksibilitet og det tværfaglige samarbejde, som er helt afgørende for en moderne videnvirksomhed. Rambøll har således også for nylig indviet nyt domicil i Stockholm og nye domiciler er på vej i Helsinki og Oslo.

- Flytningen til nye domiciler afspejler både vores forretningsmæssige udvikling og vores grundlæggende tro på, at dygtige og dedikerede medarbejde i de rette rammer er forudsætningen for virksomhedens fortsatte succes. Nye måder at arbejde og samarbejde på bliver helt afgørende for en videnvirksomhed som vores, siger Flemming Bligaard Pedersen, koncernchef i Rambøll.

Læs mere på www.ramboll.dk og læs mere om Rambølls nye domicil i Magasinet Ejendom nr. 6, der udkommer på mandag.

Billede: Niels Bohr Science Park er et af Rambølls vundne storprojekter i halvåret.


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!