Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Plan09 har været en succes

Lagt online 01.02.10

Ideen med Plan 09 var at bistå kommunerne med at udvikle plankulturen. Det var særligt aktuelt i 2006-09 pga. de store  omvæltninger i forbindelse med kommunalreformen og de tilhørende ændringer af plansystemet. Men også i forhold til det store behov for en generel fornyelse af plankulturen.

Plan09 blev startet som et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet fra 2006-2009. Nu har analyseselskabet Oxford Research prøvet at se på, om projektet har bidraget med noget nyt. Overordnet er der enighed om, at det har det. Men også, at det har været svært for kommunerne, der først skulle vænne sig til sammenlægninger og helt nye rammer også at tænke kreativt i planlægningen.

Formålet med Plan 09 var at bidrage til kvalificering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Og det konkluderer rapporten, at Plan 09 rent faktisk også har medvirket til.

Overordnet set er alle interviewede enige i, at Plan09 har bidraget til udvikling og fornyelse af den kommunale planlægning. Det er særligt lykkedes at få engageret de kommunale planlæggere og skabt aktiviteter, som både har været originale og efterspurgte i det kommunale planmiljø. Timingen har endvidere været god, selvom flere dog påpeger, at et ekstremt ressourcepres i kommunerne omkring selve udarbejdelsen af kommuneplanerne gør, at det først er nu hvor Plan09 lukkes, at tiden er til egentlig faglig udvikling.

- Plan09 har bidraget til et generelt øget politisk engagement i kommunerne, hvor man dygtigt har anvendt medvinden fra kommunalreformen til at understøtte at planlægningen i dag har fået en mere strategisk placering i kommunerne, påpeger rapporten.

Baggrunden for opstarten af Plan09 var den omfattende kommunalreform i 2005, der medførte væsentlige ændringer i plansystemet. Det blev set som en historisk åbning i forhold til at få sat kvalitet og nytænkning på dagsordenen i den første nye kommunalplansproces fra 2007 til 2009. Samtidigt havde projektet ”Fornyelse af planlægningen” samt debatten i Realdanias Byudviklingsforum tydeligt peget på et stort behov for en fornyelse af plankulturen i Danmark.

Plan09 projektets formål blev således at udvikle en ny og mere innovativ kommunal plankultur præget af professionalisme og større politisk ejerskab og engagement.

Hovedfokus i projektet har været på innovation, vidensoverførsel, erfaringsudveksling og netværk, og de forventede resultater har, udover skabelsen af en række innovative kommuneplaner, bl.a. været opbygning af ny viden i planmiljøerne, at skabe større politisk engagement, danne nye netværk og facilitere vidensoverførsel fra fagmiljøerne m.m.

Oxford Research konkluderer helt overordnet, at den oprindelige idé med at bidrage til at forny plankulturen på et tidspunkt, hvor strukturelle ændringer skaber forandring og rum for fornyelse i de kommunale planmiljøer, var helt rigtig. Samtidig er det lykkedes at skabe et fagligt sekretariat, som har etableret en god dialog med kommunerne og andre interessenter på planområdet, og i væsentlig grad bidraget til at løfte den kommunale planlægning op fra den daglige administration til et mere strategisk fagområde, hvor de forskellige projekter under Plan09 har inspireret og styrket den tværgående videnudveksling på tværs af kommunerne.

Den primære bekymring omkring lukningen af Plan09 og den exit som er valgt, er således ikke om midlerne er brugt rigtigt eller kunne være anvendt anderledes, men snarere hvordan hullet efter Plan09 skal lukkes.

Læs mere på www.plan09.dk

Billede: Arkivfoto.


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!