Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oyster Estate sælger alle danske ejendomme til britisk fond

Lagt online 19.08.10

Oyster Estates portefølje i Århus, Helsingør, Aalborg og København er blevet solgt til en britisk fond. Oyster Estate er ejet af Peter Warnøe. Hans ejendomme i Tyskland og Dubai indgår ikke i salget.

Porteføljen tæller blandt de største enheder Nørreport i Århus og flere ejendomme omkring Søerne i København. Opkøbet er første skridt i opbyggelsen af en portefølje på det danske marked for den britiske fond Meghraj Properties, der indtil videre har offentliggjort, at de vil investere for 1 milliard kr. i Danmark.

Meghraj har ialt 145 ejendomme og har forvaltet ejendomsinvesteringsfonde og rådgivning siden 1973. Blandt de senest lancerede fonde er en fond, der vil investere i mindre hotelejendomme i UK.

I Danmark er forhandlinger og investering blevet gennemført via Borch Invest, og adm. direktør Kim Borch vil også stå for de fremtidige indkøb.

- Vi forventer at investere for 1 milliard kr. Opkøbene af de muligheder, der er i markedet, for investeringerne skal foregå på markedsmæssige vilkår med fornuftige afkast, siger Kim Borch.

Salget er godkendt af realkreditinstitutterne. Flere udenlandske fonde sonderer i øjeblikket terrænet i det danske marked, fordi deres hjemlige pengekasser bugner og Norden er et relativt uopdyrket, men stabilt marked. Men ofte er det svært for mæglere og rådgivere at finde ejendomme, der lever op til kravene. De nødlidende ejendomme i markedet - og dermed, dem der er til salg, - lever typisk ikke op til kravene.

Oyster Invest porteføljen har hidtil været forvaltet af Atlas Management, men det overgår nu til Borch Invest.

Læs mere på www.meghraj.com eller www.oysterinvest.dk eller www.borch-invest.dk

Billede: En stor del af porteføljen ligger i Århus. Arkivfoto.




Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!