Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nordicom-banker forlænger låneaftaler i 3 år

Lagt online 08.03.10

Nordicoms væsentligste kreditgivere har nået enighed om en 3-årig bankaftale, der forlænger selskabets lån, sænker renterne og muliggør renteoprulning. Aftalen er betinget af en kapitaludvidelse og understøtter selskabets fokus på driftsejendomme.

Aftalen forventes endeligt underskrevet i slutningen af marts, og med aftalen vil Nordicom kunne realisere sin strategi med fokus på driftsoptimering af selskabets eksisterende ejendoms-portefølje samt fokus på cashflow-givende ejendomme.

Samtidig sikrer bankaftalen selskabet tid til at omstille koncernens udviklings-aktiviteter og nedbringe beholdningen af grunde og projekter. I henhold til bankaftalen vil kreditinstitutterne i en periode på 3 år fra og med den 1. januar 2010 fastlåse og sænke renterne på bankgælden og bidragssatserne på realkreditgælden ligesom løbetiden på den omfattede bankgæld forlænges frem til den 31. december 2012.

Bankaftalen pålægger samtidig Nordicom nogle begrænsninger i forhold til både akkvisitioner og udviklingsaktiviteter.

I henhold til bankaftalen er Nordicom forpligtet til at gennemføre en kapitaludvidelse på minimum 100 mio. kr. senest den 30. september 2010. Der for går adm. direktør Niels Troen nu i gang med at rejse den nødvendige ny aktiekapital og selskabets største aktionær HFI-Invest har allerede givet et betinget tilsagn om at købe nye aktier for 25 millioner kr.

Kapitalrejsningen skal primært bruges til at sikre koncernen den nødvendige kapacitet til at foretage investeringer i den eksisterende ejendomsportefølje.

I stedet for de lavere renter får bankerne som vederlag konvertible obligationer på nominelt ca. 70 mio. kr. Obligationerne er uopsigelige fra bankernes side frem til 31. december 2029 og afdrages og forrentes ikke. Til gengæld er bankerne berettigede til at konvertere obligationerne til aktier i perioden 1. januar 2013 til 30. september 2014 til markedskursen på udstedelsestidspunktet.

I forbindelse med aftalen trækker bestyrelsesformand Torben Schøn, Bech-Bruunn sig, og det gør også Søren Pind, der netop er blevet udviklingsminister. Også den erfarne ejendomsmand Per Mellander har stillet sin post til rådighed.

- Det er ledelsens forventning, at selskabet nu kan klare sig sikkert igennem den nuværende lavkonjunktur og, at der i løbet af de kommende tre år vil ske en normalisering af ejendomsmarkedet, der kan styrke selskabets fortsatte rentable vækst. Med sikringen af likviditet står selskabet bedre rustet til at forbedre indtjeningen på sin ejendomsportefølje samt udnytte de fordele, der forventes at opstå, når markedet stabiliseres og efterspørgslen efter ejendomme igen er stigende, oplyser Nordicom.

Bankaftalen forudsætter endelig kreditgodkendelse hos de enkelte kreditinstitutter og en succesfuld kapitalforhøjelse. Således er der en risiko for, at betingelserne ikke bliver opfyldt.

- Det er dog ledelsens vurdering og klare forventning, at bankaftalen kan opfyldes til gavn for både selskabets aktionærer, bankforbindelser og interessenter i øvrigt, understreger Nordicom.

Læs mere på www.nordicom.dk

Billede: Aftalen omfatter ikke kreditgiverne til datterselskaberne i Sverige (billedet) og Tyskland.


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!