Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NCC fortsætter byggeriet af Fem Søstre i Vejle

Lagt online 01.09.10

NCC Bolig er klar til at fortsætte byggeriet af ”Fem søstre” i Vejle. Arbejdet går i gang i slutningen af september med NCC Construction som entreprenør. Det har været et langt tilløb, men nu fortsætter NCC Bolig byggeriet af næste etape af Fem Søstre i Vejle.

Bebyggelsen ”Fem søstre” er tegnet af det danske arkitektfirma Arkitema for NCC. Byggeriet er et led i NCC’s satsning på energirigtigt byggeri og bæredygtighed og er et Energiklasse 2 byggeri. De fem runde boligtårne opføres på et 35.000 kvm. stort tidligere erhvervsområde i Vejle midtby langs Vejle Å. Hvert af de fem tårne indeholder 48 lejligheder.

Beslutningen om at fortsætte byggeriet er taget med baggrund i den store efterspørgsel på lejlighederne og et boligmarked som er ved at komme i omdrejninger igen. Adm. direktør i NCC Bolig Torben Modvig glæder sig over byggestarten:

- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu kan fortsætte byggeriet af de næste 48 lejligheder. Interessen omkring projektet har været høj, siden vi startede salget i påsken. Det viser, at vi har læst markedet rigtigt, og at vi er i stand til at levere den type boliger, som folk efterspørger, og til den rigtige pris.

Det bliver igen NCC Construction, der er en del af NCC-koncernen ligesom NCC Bolig, der skal stå for byggeriet.

- Vi glæder os over at være med til at bygge et så markant boligbyggeri i Vejle. NCC har sin styrke, når vi løfter i fællesskab. Og med Fem Søstre er der netop tale om et projekt, hvor vi kan udnytte de kompetencer og styrker, som ligger i de forskellige selskaber i koncernen, siger adm. direktør Torben Biilmann.

Arbejdet på byggepladsen ved åen i Vejle går i gang i slutningen af september, og derefter vil den genlyde af håndværkere, der bygger frem til 1. december 2011, hvor NCC forventer, at tårnet står klar til indflytning.

Læs mere på www.ncc.dk/da/NCCBolig/Projektboliger/Vejle-Fem-Soestre/

Læs mere om Vejle og udviklingen på ejendomsmarkedet i Magasinet Ejendom nr. 6, der netop er udkommet.

Billede: Vejle.


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!