Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

JN Spedition bygger logistikcenter i Køge

Lagt online 18.03.10

Grønt nybyggeri for ca. 80 mio. kr. og ansættelse af 20-30 personer i løbet af 2011 og 2012. Det er første skridt på vejen for Herning-baserede Ove Søltoft og JN Spedition til at gøre Køge til omdrejningspunkt for transport og opbevaring af varme-, køle- og frostvarer for hele Østdanmark og øvrige Skandinavien.

1. maj tages første spadestik ved motorvejen til et nyt og grønt køle/frysehøjlager, som vil give plads til hele 12.000 paller fordelt på 5.200 m2. Desuden bliver der bygget 800 m2 kontorfaciliteter, der skal huse de nye selskaber – JN Spedition Øst og JN Køl & Frys A/S – samt udleje kontorer til andre virksomheder.

- Vi har stor fokus på, hvordan vi kan gøre ting nemmere, billigere og grønnere. Derfor er vi kommet godt gennem finanskrisen og vi kan nu se stort potentiale i at etablere et større frostlager og kontorer i Køge, siger adm. direktør i JN Spedition, Ove Søltoft.

- Vi er ledende på det skandinaviske marked inden for lager og transport af køle- og frostvarer, og med Køges geografiske placering styrker vi vores position, idet vi med højlagre i Herning og Køge kan dække hele Danmark samt Sydsverige inden for tre timer. Adgangen til storbyerne bliver sværere i fremtiden, og derfor bliver store og nærliggende lagre afgørende, lige som der også er god adgang til markeder mod Nord- og Østeuropa. Højlageret i Køge vil ligesom højlageret i Herning blive godkendt til økologiske fødevarer, og vil som noget nyt have åbent døgnet rundt, forklarer Ove Søltoft.  

Byggeriet bliver udstyret med en række energirigtige løsninger, således at hele kontorafdelingen på 800 kvm. bliver opvarmet med overskudsvarme fra kølehuset.

- Desuden bliver selve kølehuset bygget til at være klar til sol-energi, der i dag ikke er rentabelt, men som vi forventer vil være i stand til at levere en stor del af vores strøm i nærmeste fremtid, siger Ove Søltoft. 

Ud over frostlager og kontorhotel kommer byggeriet inden for få år også til at indeholde en fødevareklynge for seks til 10 mindre fødevarevirksomheder. Dermed kan den enkelte producent opnå synergieffekter fra såvel klyngen som den umiddelbare tilslutning til JN Spedition Øst’ højlager og transportfaciliteter. - Som mindre fødevareproducent bliver det sværere og sværere både at være omkostningseffektiv og leve op til de fortsat øgede krav fra især myndighederne.

Ved at etablere en fødevareklynge får den enkelte producent adgang til ressourcer, som ellers kun større virksomheder har råd til. Ved samtidigt at lægge klyngen i direkte tilslutning til et distributionscenter opnår producenten at kunne minimere såvel CO2-udslippet som den efterfølgende transport. Dermed vinder både producenten, forbrugerne og miljøet, siger direktør i Crown Foods, Henrik Vedel. Copenhagen Capacity har hjulpet JN Spedition med at lokalisere sig og etablere fødevareklyngen i Køge, og her er der stor tiltro til, at Skandinavisk Transport Center i Køge bliver et vigtigt transportcenter for hele Skandinavien.

- Vi ser i stigende grad, at der er behov for at samle aktiviteter i transport- og logistikbranchen, så man ikke har flere lagre i alle lande i Skandinavien men kun et i et eller to lande. Det kan betyde flere nytænkninger som den, JN Spedition Øst kommer med, og her har Køge så afgjort gode kort på hånden i fremtiden. Det er brohovedet fra en stor del af Europa og videre op i Norden, siger business development manager i Copenhagen Capacity, Casper Keyghaldi-Østergaard.

JN Spedition blev grundlagt af Jørgen Nielsen i 1968 og har i dag 17 fastansatte samt kontrakter med 40 vognmænd. Oprindeligt tog speditionsfirmaet sig af industrigods, men i 1986 lagde ledelsen kursen om til transport af fødevarer på køl eller frost til Sverige, Finland og Norge. I oktober 2009 overtog JN Spedition to virksomheder i København, hvilket tilførte yderligere 10 fastansatte og 40-50 kontraktansatte vognmænd.

Adm. direktør og hovedaktionær er Ove Søltoft. Med i ejerkredsen er også de to ledende medarbejdere Henrik Jagd Nielsen og Per Thastrup Kristiansen. I den seneste etablering af en forretningsenhed ved København er Kenneth Bell trådt ind i ejerkredsen her.

Læs mere på www.jn-spedition.dk eller på www.ajcon.dk

Billede: STC.


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!