Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henning Larsen skal tegne forprojekt til 67.000 kvm. campus

Lagt online 30.08.10

Stor erfaring med universitetsbyggeri og højteknologiske forskningsfaciliteter var afgørende, da et team bestående af Henning Larsen Architects, Økaw og en række danske og norske specialister blev valgt til et tegne Norges nye forskningsuniversitet på 67.000 kvm. i Campus Ås lige uden for Oslo.

Universitetet for miljø- og biovidenskab i det naturskønne Ås er i dag Norges førende forskningsinstitution på miljø- og landbrugsområdet. Universitetet skal lægges sammen med Norges Veterinærhøyskole og Veterinærinstituttet, der begge ligger i Oslo. Uddannelsesinstitutionerne skal samles i et stort nybygget universitets- og forskningscampus, der efter planen skal åbne i 2018.

Konkurrencen var en tilbudskonkurrence, hvor ni teams blev vurderet på pris, opgaveforståelse og kvalitet. Det vindende team har i første omgang fået tilbudt en kontrakt på skitse- og forprojekt. Planlagt byggestart er i 2015.

- Der er mange komplekse arkitektoniske, funktionelle og tekniske problemstillinger i et forsknings- og universitetsbyggeri af denne karat. I teamet har vi analyseret os frem til de kompetencer, der var brug for at løse opgaven, siger Anders Sælan, arkitekt og associeret i Henning Larsen Architects.

Projektgruppen har stor international erfaring og specialviden, og teamet rummer samarbejdspartnere, der kan forankre projektet lokalt. Henning Larsen Architects har tidligere samarbejdet med Multiconsult, NNE Pharmaplan og de norske arkitekter i Økaw om Norges nationale kræfthospital og forskningscenter, der åbnede i henholdsvis 2006 og 2009. Med i teamet er desuden Hjellnes Consult og landskabsarkitekterne Link Signatur.

- Bygningerne skal rumme fælles områder, hvor der kan skabes netværk på tværs af de sammenlagte institutioner, og de skal give plads til gensidig inspiration og uformel læring. Projekterings- og byggefasen strækker sig over mange år, hvor ny teknologi og nye undervisningsformer vil stille nye krav til byggeriet. Det skal derfor være så fleksibelt, at det er åbent for de nye muligheder, siger Anders Sælan. 

Læs mere på www.hlt.dk

Billede: Radiumhospitalets forskningscenter. Foto: Jiri Havran (eksteriør)


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!