Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gjensidige køber Nykredit Forsikring for 2,5 mia. kr.

Lagt online 08.03.10

Nykredit og Gjensidige Forsikring indgår et langsigtet strategisk samarbejde på forsikringsområdet, der i praksis foregår ved, at Nykredit sælger sit forsikringsselskab til Gjensidige for 2,5 mia. kr., hvoraf goodwill udgør cirka 1,5 millarder kr.

Aftalen indeholder også en strategisk langsigtet samarbejdsaftale, der betyder, at Nykredit koncernen sælger Nykredit Forsikring til Gjensidige og samtidig indgår parterne en distributionsaftale, så Nykredit fortsætter med at levere og sælge forsikringsprodukter og -ydelser til sine kunder med Gjensidige som produktleverandør. For privatkunder sker det fortsat i Nykredits brand og for erhvervskunder – herunder landbrug – i Gjensidiges brand.

Nykredit har i dag 230.000 forsikringskunder.

Gjensidige er Nordens 4. største og Norges største skadeforsikringsselskab. Selskabet etablerede sig i Danmark i 2006 gennem køb af Fair Forsikring og året efter KommuneForsikring og har i dag en markedsandel på 3%. Med købet af Nykredit Forsikring kommer Gjensidige op på en samlet markedsandel i Danmark på 6 procent, og styrker dermed sin strategiske tilstedeværelse i Danmark betydeligt. Samtidig har Gjensidige gennem Nykredit-partnerskabet sikret sig adgang til en betydelig salgskanal til Nykredits mere end 500.000 bank- og realkreditkunder.

For Nykredit styrker og understøtter det nye partnerskab på forsikringsområdet vækstambitionen som en bred finansiel virksomhed, hvor bank og realkredit indgår som de bærende forretningsaktiviteter. Samtidig har købet af Forstædernes Bank sidste år været dyrt for Nykredit, og det hjælper salget af forsikringsaktiviteterne nu på.

Danske Markets fungerer som finansiel rådgiver for Nykredit.
Gorrissen Federspiel fungerer som juridisk rådgiver for Nykredit.
FIH PARTNERS fungerer som finansiel rådgiver for Gjensidige.
Kromann Reumert fungerer som juridisk rådgiver for Gjensidige.

Læs mere på www.nykredit.dk

Billede: Adm. direktør Peter Engberg Jensen.


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!