Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gaia Solar fik vækst på 25 procent i 2009

Lagt online 08.03.10

Gaia Solar som er Skandinaviens største selskab indenfor bygningsintegration af solcelleanlæg, fik et stærkt regnskab for 2009, med en omsætningsstigning indenfor kerneområdet på mere end 200 procent.

- På trods af et rædselsfuldt 1. kvartal i 2009, hvor gamle forretningsområder i Fjernøsten og geografiske markeder som Island fuldstændig forsvandt fra den ene dag til den anden, har vi formået at vokse vores kerneområde med mere end 200 procent, så den samlede omsætning for 2009 er op med mere end 25 procent i forhold til 2008. Et kerneområde hvor vi designer, producerer og installerer komplette bygningsintegrerede solcelleanlæg af højeste arkitektoniske værdi, siger adm. direktør Michael Stadi.

For cleantech selskabet med egenproduktion i Hvidovre, har året budt på en række af arkitektoniske og nyskabende reference projekter såsom CPH Towers, Widex nye hovedsæde, VKR Holdings ”Bolig for livet”, Green Lighthouse & DSB.

Copenhagen Towers i Ørestaden er Nord Europas største bygningsintegrerede solcelleanlæg. Projektet vandt Byggesocietetets byggepris ”Det gyldne søm”. For høreapparat virksomheden Widex har Gaia Solar i 2009 designet et meget spektakulært solcelleanlæg til deres nye domicil i Vassingerød. Gaia Solar stod også som designer, producent og installatør af solcelleanlægget i det højt profilerede VKR Holding projekt ”Bolig for Livet” i Lystrup, mens Københavns Universitets Green Lighthouse vandt prisen for Danmarks første offentlige CO2 neutrale byggeri.

Endelig har Gaia Solar i 2009, assisteret DSB med at anvende solceller i deres satsning på at transformere Avedøre og Sjælør St. til de første CO2 neutrale S-togs stationer i Danmark.

Udover højt profilerede referenceprojekter har selskabet brugt 2009 til oprustning indenfor innovation samt opbygning af 2 helt nye forretningsområder. En strategisk satsning og investering som virksomheden først forventer at ville materialisere sig fuldt ud i 2010 & 2011.

Ambitionerne for 2010 omfatter yderligere vækst i omsætning, indtjening og beskæftigelse. Gaia Solar omsætter årligt for et 2 cifret mio. beløb og beskæftiger pt. ca. 20 fuldtidsansatte.

Læs mere på www.gaiasolar.dk

Billede: Adm. direktør Michael Stadi, Gaia Solar.


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!