Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arkitema og Bau-How vinder bolig+ konkurrence

Lagt online 28.09.09

Bolig+ konkurrencen blev afleveret til bedømmelse i juni 2009 og har nu fundet sin vinder som blev: Team+, der er et tværfagligt rådgiverteam bestående af Arkitema, Leif Hansen Engineering & Thornton Thomassetti USA, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Faktor 3, Dong Energy og Boligforeningen Ringgården.

- En af de bedste ting ved BOLIG+ konkurrencen er, at den ved at sætte overliggeren højt på økonomi, energi og kvalitet bliver katalysator for en genkomst af de klassiske arkitektdyder i samspil med den nyeste teknologi for udnyttelse af vedvarende energi. Bl.a. stedets betydning får ny værdi som geografisk, klimatisk og kulturel kontekst på en meget direkte og konkret måde. Det er derfor, at vores projekt simpelt hen er opkaldt efter grundens koordinater – fordi vi gerne vil understrege, at sådan ser et BOLIG+ hus ud på dette sted. Hvis det lå f.eks. ved vestkysten ville vi nå et andet udtryk, men samme resultat, siger partner i Arkitema, Kim Risager.

En forudsætning for vinderprojektet har været Bau-How, der har lanceret et industrialiseret byggesystem, som giver mulighed for at bygge energineutrale boliger til almindelige menneskers pengepung – og til gavn for klimaet.

- Bau-Hows industrialiserede byggesystem er nyt på det danske marked. Vi har arbejdet benhårdt på at udvikle et kosteffektivt byggesystem, hvor vi kan skabe energirigtige boliger i høj kvalitet uden at gå på kompromis med arkitekturen, siger Christian Blankholm, direktør i entreprenørvirksomheden Bau-How.

Bau-How har udviklet byggesystemet, som ligger til grund for vinderprojektet i arkitektkonkurrencen Bolig+. Konkurrencen, der er finansieret af Realdania, Elsparefonden og Energistyrelsen, blev udskrevet som et forsøg på at løse de globale klimaudfordringer og med en målsætning om at udvikle smukke, energineutrale boliger, som almindelige mennesker kan betale.

- Det er nogle af byggebranchens største aktører, der står bag Bolig+konkurrencen, og med konkurrencens høje ambitioner for pris, energi og arkitektur, har det både været en formidabel test og en flot blåstempling af Bau-Hows byggesystem, siger Christian Blankholm.

Og forklarer:

- Industrielt byggeri har almindeligvis svært ved at imødekomme arkitekternes ideer og visioner, men vores system er revolutionerende, da det er byggeprocesserne og ikke selve byggeriet, vi har industrialiseret. Det tillader arkitekterne at skabe smukke og unikke byggerier i op til 12 etager. 

Kåringen af vinderforslaget finder sted på Utzon Center i Aalborg i dag. Det er også i Aalborg, at vinderprojektet skal opføres; grunden ligger i Nørresundby mellem Limfjordsbroen og Jernbanebroen. Byggeriet, der rummer 62 energineutrale boliger, fællesrum og cafe, bliver opført i løbet af 2010.

Læs mere på www.bau-how.com eller www.boligplus.org eller www.arkitema.dk

Billede: Vinderprojektet i Bolig+ konkurrencen.


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!