Find kontor i kontorhotel Ejendomsinvestering
Lej kontorlejemål
Ledige erhvervslokaler
Find Investeringsejendom
Lej erhvervslokaler Kontorlejemål i Business Center
Find erhvervslokaler
Nye erhvervslejemål Ejendomsinvestering Kontorlokaler i Kbh. Lagerlokaler til leje Erhvervslejemål i Danmark
Administratorer danner lobby-gruppe: Nok er nok
Lagt online 09.09.10Ejendomsadministratorerne er skuffede over, at Tinglysningsretten ikke holder dens løfte om at udsende en vejledning i de særlige udfordringer ved administration af ejerforeninger. Og selvom administratorer normalt er et relativt stille folkefærd, så er nok altså nok. Derfor har en række af dem dannet en erfa-gruppe for selv at blive klogere og lægge pres på Tinglysningsretten.
- Det digitale tinglysningssystem er enormt usmidigt og ganske enkelt ikke sat op til, at man kan handle på vegne af en ejerforening, som en ejendomsadministrator skal kunne. Det er slet ikke indtænkt, at man skal kunne lave en tinglysning for en ejerforening, sagde Mai-Britt Sørensen fra CEJ Ejendomsadministration på erfa-gruppens første møde.
Ejendomsadministratorerne varetager den daglige drift af landets ejerforeninger og skal for eksempel sørge for, at lån og foreningernes vedtægter bliver tinglyst. Frustrationen over det digitale tinglysningssystem er nu så stor hos en gruppe ejendomsadministratorer, at de er gået sammen for at dele deres erfaringer og lægge pres på Tinglysningsretten, så de mange problemer kan blive løst.
Systemet kræver blandt andet, at ejendomsadministratorerne indtaster et cpr-nummer for hver ejer. Det betyder, at de skal indtaste alle ejeres cpr-numre, når en forenings vedtægter for eksempel skal tinglyses.
- I praksis skal ejendomsadministratorerne indhente hver enkelt ejers cpr-nummer – og der kan jo være tale om foreninger med flere hundrede ejere. Nogle ejere vil måske slet ikke udlevere deres cpr-numre. De har jo ikke modtaget information fra det offentlige om, at det er nødvendigt, siger Torben Christensen, direktør i Ejendomsforeningen Danmark (ED).
Ifølge medlemmerne er der ikke meget hjælp at hente hos Tinglysningsretten, som ellers for et halvt år siden har erkendt, at der var særlige problemer med tinglysning på vegne af ejerforeninger.
- På et seminar for Foreningen af advokater med ejendomsadministration gav Tinglysningsrettens sekretariatschef tilsagn om, at retten ville udarbejde en vejledning om tinglysning på vegne af ejerforeninger i løbet af marts måned. Men den er ikke udarbejdet, og det er helt urimeligt. Jeg kender ikke andre projekter, hvor man har udvist tilsvarende arrogance over for borgerne, siger Torben Christensen.
ED har flere gange gjort opmærksom på administratorernes problemer med den digitale tinglysning. Det første brev blev sendt til Domstolsstyrelsen i januar, og senest har foreningen sendt et brev til Justitsministeriet. Undervejs har foreningen rykket for vejledningen, men møder tavshed:
- I brevet efterlyser vi endnu en gang den vejledning, som branchen er blevet lovet. Vi vil gerne i dialog, og derfor har vi inviteret Justitsministeriet til en demonstration af systemet, som det virker for en administrator. Det er som om, at Justitsministeriet ikke selv kender til systemet, og jeg kan næppe tro, at det har været brugertestet. Systemet bør kunne håndtere virkelighedens verden, og borgerne skal selvfølgelig informeres – det offentlige har en informationspligt, siger Torben Christensen.
Læs mere på www.ejendomsf.dk
Billede:
Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal
Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!
Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?
Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!














