Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9 kommuner udskriver konkurrence om fremtidens daginstitution

Lagt online 17.03.10

Med regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til medfinansiering af bl.a. daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Og nu har 9 kommuner fået tilskud til arkitektkonkurrencer, der skal inspirere til byggeri af fremtidens skoler, plejeboliger og daginstitutioner. Det sker med inspiration i tre helt nye modelprogrammer. Bag initiativet står Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania i samarbejde med KL.

For at understøtte og inspirere kommunernes lokale investeringer, er Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania gået sammen med KL om arbejdet med modelprogrammer for fremtidens institutioner. Modelprogrammerne indeholder den nyeste viden om brugernes behov for fysiske rammer, viden om arkitektur og byggeri på områder som f.eks. energi, indeklima, byggematerialer og totaløkonomi. 

Modelprogrammerne kommer med konkrete bud på, hvordan udfordringerne for fremtidens byggerier bedst imødekommes. 9 kommuner skal nu gennemføre arkitektkonkurrencer med udgangspunkt i modelprogrammerne. Projekterne får samlet en bevilling på 8,5 mio. kr. over to år.

- De tre modelprogrammer giver kommunerne gode redskaber til at kvalificere ombygning og nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. De tager afsæt i den nyeste viden på området og har samtidig fokus på inddragelse af de enkelte brugere – de giver dermed det bedst mulige grundlag for at understøtte den bygningsmæssige brugbarhed, livskvaliteten for borgerne og de ansatte i fremtidens institutioner. Vi ser frem til resultatet af de kommende arkitektkonkurrencer, siger direktør Hans-Peter Svendler. 

Baggrunden for de 27 mio. kr. over 2 år til udvikling af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger er en opfølgning på regeringens udspil til en kvalitetsreform for den offentlige sektor og som følge af kommuneaftalen om bl.a. anlægsøkonomi for 2009 til 2013, skal der investeres i renovering og nybyggeri af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Med regeringens kvalitetsfond er der afsat 22 mia. kr. til statslig medfinansiering i årene 2009-2018.  

På den baggrund er regeringen og Realdania – i samarbejde med KL – gået sammen om udviklingsprojektet ”Institutioner For Fremtiden”, der sætter fokus på udvikling af daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Regeringen og Realdania har tilsammen finansieret projektet med 27 mio. kr. i perioden 2009-2010, hvoraf de 9 vinderkommuner nu får bevilget 8,5 mio. kr. til at igangsætte arkitektkonkurrencer for de nye byggerier. Der er oprettet et sekretariat i Erhvervs- og Byggestyrelsen, som står for den daglige projektledelse og drift af projektet. 

Som led i projektet er der udvalgt projekter i 9 kommuner, der får støtte til at gennemføre projektkonkurrencer, hvor modelpr-grammerne anvendes 

  • På dagsinstitutionsområdet igangsættes projekter i Århus, Frederiksberg, Halsnæs, Varde, Helsingør 
  • På folkeskoleområdet igangsættes projekter i Faxe og Århus 
  • På plejeboligområdet igangsættes projekter i Aabenraa, Frederiksberg, Ikast-Brande, Vordingborg og Varde.

    Læs mere på www.ebst.dk eller på www.realdania.dk

    Billede: Arkivfoto af arkitektfirmaet Friis & Moltkes institution Valhalla.


Til nyhedsoversigt



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!