Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Professionel Erhvervsmægler



HD Ejendomme Erhverv søger ny kollega til at videreudvikle
udlejningen af vores spændende erhvervslokaler på Fyn og på Sjælland.

Med udgangspunkt fra vores kontor i København vil du have ansvaret for at møde nye og eksisterende lejere til fremvisninger, kontraktforhandlinger, udviklingsmøder, lejeforhandlinger mv. Du får ansvaret for vores samarbejde med landets førende ejendomsmæglere på Fyn og på Sjælland. Du vil ligeledes få ansvaret for besigtigelse af vores ejendomme, herunder medvirke til at projektudvikle og optimere udlejningen af vores erhvervslejemål.

Du bliver en del af vores dygtige erhvervsudlejningsteam, bestående af juridisk personale til udarbejdelse af kontrakter, byggeteknisk personale til udarbejdelse af tegninger og projektmateriale samt udlejnings- og markedsføringsassistance til udarbejdelse af annoncering, tilbud og prospektmateriale.

Du vil referere direkte til Erhvervschefen.

Vi forventer,
o    at du er uddannet statsaut. ejendomsmægler og har erfaring fra lignende stilling,
o    at du har et godt kendskab til erhvervsejendomsmarkedet og et godt netværk,
o    at du er ansvarsfuld, engageret og har økonomisk og juridisk forståelse,
o    at du er positiv, dynamisk, vedholdende og har gode salgs- og forhandlingsevner,
o    at du er tillidsvækkende og kan begå dig blandt professionelle erhvervslejere, ejendomsmæglere og beslutningstagere,
o    at du forstår, at aktiv pleje og udvikling af kunder er nødvendigt,
o    at du kan kombinere selvstændigt og resultatorienteret arbejde med et godt, kollegialt teamwork.

Vi tilbyder,
o    et udfordrende, spændende og fleksibelt job i et dynamisk firma, hvor to arbejdsdage sjældent er ens.
o    gode kolleger og en fri omgangstone.
o    gode fysiske rammer og attraktiv løn efter nærmere aftale.

Tiltrædelse snarest muligt.

Skulle du være interesseret i at høre mere om stillingen og HD Ejendomme Erhverv, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Peter Uldall Borch på mail: pebo(at)hdejendomme.dk.

Din forespørgsel vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 15/11 2010 – gerne før.

Send din ansøgning og dit CV gerne med foto til: HD Ejendomme, Unsbjergvej 2b, 5220 Odense SØ, Mrk. Erhvervsmægler

 

HD Ejendomme besidder en større portefølje af ejendomme, herunder ca. 3400 boliglejemål og 700 erhvervslejemål. Vi beskæftiger i dag ca. 60 medarbejdere på kontoret og yderligere ca. 45 håndværkere. Se mere på www.hdejendomme.dk.



Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!